Forstørrede næsemuslinger (Concha hypertrofi)
Næsemuslingerne (conchae) er slimhindebeklædte strukturer, der regulerer luftstrøm, fugt og temperatur i næsen. Når næsemuslingerne bliver forstørrede, kan det medføre kronisk næseblokering, tæthed og behov for mundånding – ofte uden samtidig forkølelse.
Hos Aureda vurderer vi slimhinden, luftpassagen gennem næsen, næsens anatomi samt andre faktorer, der kan påvirke luftvejene.
Symptomer på forstørrede næsemuslinger
Vedvarende næseblokering
Vekslende eller ensidig tæthed
Nedsat luftpassage gennem næsen – særligt ved fysisk anstrengelse
Snorken eller mundånding
Fornemmelse af tør næse trods tæthed
Tørhed og skorper
Forværring om natten eller i liggende stilling
Årsager
Allergisk rhinitis
Ikke-allergisk rhinitis
Langvarig forkølelse eller virusinfektion
Overforbrug af håndkøbs-næsespray
Irritation fra røg, støv eller tør luft
Samtidig skæv næseskillevæg (septumdeviation)
Udredning hos Aureda
Endoskopisk undersøgelse af næsen
Vurdering af slimhindehævelse
Vurdering af næsemuslingernes størrelse og form
Allergiudredning ved behov
Vurdering af luftpassage gennem hver side af næsen
Behandlingsanbefalinger fra Aureda
Medicinsk behandling (førstevalg)
Daglig steroidnæsespray
Saltvandsskylning af næsen
Undgå håndkøbs-næsespray i mere end 5–7 dage
Allergibehandling ved behov
Fugtende næsesalve ved udtalt tørhed
Kirurgisk behandling – turbinoplastik
Hvis medicinsk behandling ikke giver tilstrækkelig effekt, kan næsemuslingerne reduceres ved en mindre operation (turbinoplastik i fuld bedøvelse).
Indgrebet udføres på sygehus efter henvisning og foregår gennem næseborene. Slimhinden bevares, og formålet er at skabe bedre luftpassage gennem næsen.
Hvad du selv kan gøre
Skyl næsen dagligt med saltvand
Undgå røg, støv og stærke irritanter
Reducer brugen af håndkøbs-næsespray
Sørg for tilstrækkelig luftfugtighed i vintermånederne
Brug steroidnæsespray korrekt og regelmæssigt
Hvornår skal du kontakte os?
Ved vedvarende næseblokering
Hvis du har behov for mundånding om natten
Hvis næsen føles tør men samtidig tæt
Hvis steroidnæsespray ikke hjælper
Hvis du ønsker vurdering mhp. turbinoplastik
Vores anmeldelser
Baseret på + 50 anmeldelser


